Ansøg om ophold her

Hvem kan komme på ophold i Ønskeland?


Ønskeland er for alvorligt og kronisk syge børn og deres familier.


Børnene i Ønskeland er meget forskellige, og er ramte af forskellige sygdomme.


Nogle familier kommer kort efter et langt indlæggelsesforløb, hvor opholdet bruges som en pause til at samle familien. Andre familier kommer til Ønskeland grundet familiens udbrændthed. Fælles for alle familier, der tildeles ophold, er, at de grundet et barns sygdom har brug for en pause fra hverdagen.


Det er vigtigt, at Ønskeland er et sted, hvor der er plads til forskellighed.


I Ønskeland vil vi gerne gøre det muligt at skabe nye fællesskaber. Det er derfor ikke muligt at ønske, hvilke andre familier der kommer på ophold i samme uge som jeres familie. Af samme grund prioriteres første gangs ansøgere ligeledes.


Ved tildeling af ophold gør vi opmærksom på, at I siger ja til at besvare kort et spørgeskema 2 uger efter opholdet er afsluttet. Besvarelsen er anonym, og ved at udfylde spørgeskemaet hjælper I Ønskeland til at blive endnu bedre til at lave ophold i fremtiden.


På nuværende tidspunkt kan Ønskeland ikke tilbyde ophold på baggrund af diagnosen Autisme


Kommende ophold i Ønskeland


Ønskeland har periodisk åbent for ansøgninger. Du kan danne et overblik over ophold med ledige pladser her:


Uge 14 (mandag d. 31.03.25-torsdag d. 03.04.25)


Uge 15 (mandag d. 07.04.25-torsdag d. 10.04.25)


Uger 19 (mandag d. 05.05.25-torsdag d. 08.05.25)


Uge 20 (mandag d. 12.05.25-torsdag d. 15.05.25) - fokusuge for familier med børn med nedsat immunforsvar


Uge 21 (mandag d. 19.05.25-torsdag d. 22.05.25)


Uge 22 (mandag d. 26.05.25-torsdag d. 29.05.25)

Inden du sender en ansøgning til Ønskeland, kan du orientere dig yderligere i kriterierne for ansøgninger lidt længere nede på siden.


Ønsker du at ansøge om ophold i Ønskeland, så send en ansøgninger til Ønskeland her:

Ønskeland har løbende fokusuger. Her tilgodeses særlige hensyn. I ugerne justeres Ønskelands regler og programmer med udgangspunkt i målgruppen.


Hvis du er interesseret i at læse mere om Ønskelands fokusuges, kan du læse mere her:

Kriterier for ansøgning

Barnet

  • Det sygdomsramte barn skal være mellem 3 og til og med 15 år.
  • Barnet eller barnets søskende kan have gavn af gode oplevelser samen med sin familie og med andre familier.
  • Barnet er grundet sin sygdom begrænset i at udleve sit børneliv (f.eks. begrænset i sin gangfunktion, sprog eller sociale relationer, medicinindtag, indlæggelser, m.m.) 


Familien

  • Et ophold i Ønskeland er for hele familien.
  • Hver familie må have to forældre/voksne med.
  • Alle søskende må deltage i opholdet.
  • Familien skal kunne rumme at være sammen med andre familier.
  • Familien skal kunne deltage fra opholdets start til slut. 


Hjælper

  • Børn der har hjælper i hjemmet, er velkomne til at have sin hjælper med på ophold i Ønskeland

Ønskeland kan ikke give ophold:

  • Til familier hvor det sygdomsramte barn ikke er i aldersgruppen 3 og til og med 15 år.
  • Til børn der har genoprettet et normalt børneliv efter sygdomsperiode.
  • På baggrund af diagnosen ADHD.
  • På nuværende tidspunkt kan Ønskeland ikke tilbyde ophold på baggrund af diagnosen Autisme
  • Til børn der på trods af en kronisk diagnose har et normalt børneliv.

I nogle tilfælde kan der give dispensation for ovenstående kriterier.


Kriterier der ikke dispenseres for:

  • Familier som ikke selv har mulighed for at varetage barnets sygdom i opholdsperioden.
  • Familier hvor det er den voksne og ikke barnet, der er sygdomsramt.
  • Opholdet aflyses, hvis det sygdomsramte barn ikke selv kan deltage i opholdet