Lejrfrivillig
På billedet ses Casper, han er lejrfrivillig og er her på billedet leder på "lær hinanden at kende"-lege. "Som lejrfrivillig får jeg en masse sjove oplevelser sammen med børnene. På samme tid får jeg også muligheden for at afprøve ting jeg har lært på min uddannelse".
At være lejrfrivillig er en helt særlig måde at være frivillig på. Her får du mulighed for at komme helt tæt på de børn og unge som er på ophold her i Ønskeland, da du er med i alle dagens aktiviteter og får mulighed for at overnatte i Ønskeland under hele opholdet.
Frivillig i køkkenet
Her på billedet ses Lissy, som fortæller "Det er sjovt, hyggeligt og inspirerende at hjælpe i køkkenet og jeg får mange gode oplevelser sammen med børnene".
I vores køkken har vi ansat en kok, så opgaven som friviillig består i at hjælpe kokken, fx ved at klargøre grøntsager, lave kaffe mm.
Hos Ønskeland spiller frivillige en vigtig rolle i vores møde med børn og unge. Du har som frivillig ulighed for at gøre en stor forskel for de børn og unge der er i Ønskeland.
Vi sætter stor pris på vores frivillige hjælpere og du har som frivillig hos os mulighed for at deltage aktivt i et skønt fællesskab med andre frivillige, der også ønsker at være med til at gøre en forskel.
Mulighederne er mange, vi ser på det konkrete behov og dine kompetencer og ønsker og matcher herefter dig med en frivillig-opgave.
Vil du at vide mere om at være frivillig her hos os, eller har du allerede lyst til at tilmelde dig, så send mig en mail på camilla@oenskeland.dk. Så finder vi sammen ud af, hvilken frivilligopgave der passer bedst til dig.
PT er vi ca. 75 frivillige på ønskeholdet, men vi har altid plads til flere frivillige i vores fællesskab.
Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre om mulighederne for at blive frivillig her i Ønskeland. Du kan kontakte mig på camilla@oenskeland.dk eller 25 53 00 04 / 44 22 52 52.
Jeg håber at vi ses i Ønskeland.
Camilla Bundgaard
Frivilligkoordinator i Ønskeland
Mød de frivillige fra ønskeholdet ♥
Pause Ven
Flere måneder om året åbner Ønskeland dørene for alvorligt og kronisk syge børn og deres familier.
I pausehuset er det de frivilliges største opgave at lytte på familierne og deres historier. Det gøres altid bedst over en aktivitet som fx perlepladeværksted. Som frivillig i Pausehuset får du mulighed for at skabe gode oplevelser for børn, unge og deres familier.
Aktivitetsfrivillig
Til højre på billedet ovenover står Maria. Hun er uddannet pædagog, friluftsinstruktør og frivillig i Ønskeland. "Jeg får brugt mine kompetencer og jeg er glad for at jeg kan introducere børnene til klatring" - Maria
Kan du tænde et bål, lave den vildeste skattejagt, eller stå for en bordfodboldturnering, så er det lige sådan en som dig vi har brug for som aktivitetsfrivillig.
DIG som frivillig
Her på billedet ses en af vores frivillige, Anne, med Ønskelands slogan på ryggen: "Viljen viser vejen". Anne var med til at planlægge Ønskelands første familielejr.
Vi vil altid gerne have flere med på ønskeholdet. Vil du spille pool, kan du læse historier, er du en garvet kortspiller, vil du gå tur i skoven, kan du spille klaver eller har du en god idé? Intet er for stort eller småt til os.
Har du noget du gerne vil byde ind på ønskeholdet med, så kontakt os.
Frivillig i cykelprojektet
25 af Ønskelandsfrivillige er tilknyttet vores Cykelhold Team Ønskeland. Nogle er trænere, mens andre er en del af holdet følgeteam. De frivillige står for ugentlige træninger og er også med på holdets store tur til København.
Copyright @ All Rights Reserved